Fire skønne dage i Skåne: Kom i gang med at skrive det, du drømmer om
Skriv løs!
Skriv mere frit og flydende. Eller fortsæt hvor du slap, hvis du allerede har skrevet til ”skuffen”.
På skrivekurset arbejder vi med metoden flow-skrivning, hvor alle kan være med. Du bliver tilpas udfordret med små, korte øvelser, fælles oplæsninger samt lærerige samtaler om vores skriveprocesser og -produkter. Der vil være fællestid, tid til at skrive i enerum og tid til at samle tankerne. På kursets sidste dag arbejder vi med at samle tekster og redigere.
Med krop og sind til kreativt flow
Mellem skriveseancerne bliver der kropsbevægelse, mindfulness og narrativ naturinspiration. En perfekt balancegang mellem hjernearbejde, kropsarbejde og sindsro giver de kreative energier frit spil med forankret styrke.
Vi glæder os til at se dig
De bedste hilsner fra
Anne Leonora, Kirsten, Birger og Anne-Marie
Praktisk
Pris: 2.750 kr. pr. person
Prisen inkluderer:
Skrivekursus samt undervisning i mindfuldnes
Morgenyoga og bevægelse samt narrativ naturinspiration
Indkvartering på dobbelt og enkelt værelse med fælles baderum/toiletter.
Alle måltider inkl. kaffe og te.
Øl, sodavand og vin kan købes på stedet eller selv medbringes.
Dato: Torsdag den 7.11.2024. Kl. 14.30 til søndag den 10.11.2024. Kl. 15.30.
Antal deltagere: 6 - 8
Sted: Kurset afholdes på en dejlig ødegård i Sverige 1½ times kørsel fra Øresundsbroen i Norra Skåne.
Tog fra København standser på Hässleholm station, hvor afhentning kan aftales.
Kursisterne kan evt. efter tilmelding selv etablere samkørsel
Underviser: Anne Leonora Blaakilde, lektor på RUC og skrivelærer med baggrund i retorik og formidling samt yogalærer og naturterapeut,
Bevægelse: Anne-Marie Sejr.
Forplejning og værter: Birger Olsen og Kirsten Andersen
Kontakt, spørgsmål og tilmelding:
Kirsten på ka@soc-domino.dk
Mobil 31545487
Anne-Marie på annemariesejr@hotmail.com
Tilmelding: Løbende tilmelding – senest 25.10.2024
Efter tilmelding og betaling fremsendes informationsbrev med praktiske oplysninger, program og kørselsbeskrivelse til ødegården.
Bindende tilmelding ved betaling.
Skriveglæde
Anne Leonora: Det er en glæde at opleve, hvordan kursister får gang i skriveriet og som regel har svært ved at stoppe igen. Nogle kursister formår at få samlet deres tekster i en publikation. Siden 2008 har jeg undervist på skrivekurser for Gribskov Seniorskole i Helsinge og for Torup Kulturformidling i Torup.
Kursister har sagt:
- Jeg er overrasket over, så let det går, når man kommer i gang.
- Det er virkelig inspirerende at få de forskellige øvelser
- Fællesskabet omkring skrivningen giver stor glæde
- De der skriveøvelser er meget virkningsfulde
- Tænk, at jeg fik skrevet en hel, lille bog!
Forårskursus
Vi forventer at gentage kurset i foråret 2025. Information om og tilmelding til forårskurset kommer senere.