Kyndelmisse og Corona

Kyndelmisse angiver, at vi er halvvejs igennem vinteren, og vi kan holde en lille pause for at glæde os over, at det med denne tilspidsning også er kulminationen og vendepunktet; det bliver ikke værre. Men det kan vitterlig også virke ret slemt med kulde og mørke. Bunden er nået. Samtidig lever vi midt i Corona-træthedens sociale afsavn, tristhed og måske bekymring for smitte; eller det modsatte: For dem, der lever mange sammen, men er vant til at være på arbejde og i skole, i det mindste i dagtimerne til hverdag, kan det være nervepirrende at være bundet til hjemmet døgnet rundt. Mange sociale relationer står sin prøve nu.

Og så i den kulde, hvor det er svært at være ude ret længe - og hvor der ikke er nogen steder at gå hen indendøre. Cafeer, biblioteker og andre samlingssteder er lukkede og mennesketomme. Vi er bundet til vore hjem, alt for mange sammen eller alt for meget alene. (fortsættelse nf)

Ja, det er hårdt, men det vender nu. Kulden er på sit højeste, men naturen er også så viseligt og asynkront indrettet, at solen allerede har vendt for over en måned siden, så vi får mere lys end vi får varme. Lyset er på vej, også selv om vi har set meget mindre til solen i denne vintersæson i forhold til det normale gennemsnit.

Dagen er tiltaget med 1 time og 40 minutter siden vintersolhverv.

Hvert år sker det samme med lyset og kulden. Vi lever i et klima, hvor vi må lære at leve med det. Kan vi overføre vores erfaringer med at modstå vinterdepression til den nuværende Coronasituation?

Det kræver selvfølgelig, at vi KAN modstå vinterdepression.

Så hvordan kan vi gøre det?  (fortsættelse nf)

Vi er nødt til at leve med omskifteligheden. Først må vi prøve at leve med og acceptere mørket.  Det kan betyde, at vi ser indad, vender tankerne mod områder, vi kan være tilbøjelige til at hoppe henover, fordi de er besværlige at forholde sig til. Det har vi nu haft mulighed for at gøre i flere måneder. Gammelkendt visdom siger, at lyset kun kan ses på en mørk baggrund.

Og det bliver helt bogstaveligt nu. Efter det tungsindige mørke lysner himlen om morgenen i de smukkeste farver, som især viser sig, når det er koldt.

Vejret har i år fulgt de gamle visdomsord perfekt: Vinteren har netop slået sin kuldeknude heromkring Kyndelmisse, så der er frost og sne. Solopgange og solnedgange er ferske og smukke, de dage solen får lov at skinne igennem skyerne.  (fortsættelse nf)

Det gælder om at komme ud. Godt med tøj på, aldrig lade sig slå ud af kulden. I dagens Danmark er de fleste så heldige at have masse af tøj at klæde sig i, så det er bare med at tage lag på lag, uld på uld. Og så handler det om at komme ud, så snart solen skinner. Giv dig selv den gave at være udenfor, når solen står op - eller når den går ned. Og når solen bryder igennem midt på dagen - gør dig selv en tjeneste og skynd dig ud. Især hvis du arbejder hjemme, burde det være muligt at sørge for, at frokostpausen tilbringes udendøre.

Børnene i tøjet - ud at finde lyspletter og skyformationer, snesjap og skriggrønne farver på træstammer. Lyt til fuglene, der er begyndt at synge mere, og spætten, der hakker i træerne nu. Drik varm cacao i skoven og lav bål i haven, når det skumrer.  (fortsættelse nf)

Se på skyerne. Flyd som dem, som vandet, som fuglene i luften; flyd med årstiden, flyd med lyset, lyt til lydene fra et langsomt spirende forår, og giv kun modstand til din trang til at holde dig inde, eller til at tage for lidt tøj på, når du går ud. Mærk din egen styrke, handlekraft og glæd dig over, at alting lysner nu.

Kyndelmisse er også en velkomstfest til lyset - lad naturen hjælpe dig med at tænde det i dig selv.