Naturlige fortællefællesskaber

Fællesskaber, som opstår i naturen, når vi sammen går i roligt tempo, undersøger naturen med vore sanser og reflekterer i fællesskabet om emner, der vedrører alle i gruppen. 

 

Naturen bliver det fælles tredje, som rummer os og hjælper til at give ro. Ved at undersøge forskellige emner og fortælle hinanden om oplevelser, deler vi viden og erfaring og støtter derved alle i gruppen til at blive klogere på sig selv.

Naturlige fortællefællesskaber blev startet i 2021 for 65+ årige fra Gribskov Kommune, Seniorcentret i Helsinge. Pga. Corona søgte jeg om midler fra Kulturministeriet til en pulje til aktiviteter for "ensomme ældre mennesker". Det resulterede i ture ud i naturen med pensionister fra Gribskov kommune, hvor vi dels lavede skovbad og dels anvendte redskaber fra det narrative univers; dvs. at der blev faciliteret forskellige fortællinger med særlige emner. 

 

Der findes mange forskellige måder at arbejde fortælleterapeutisk, og jeg anvender lignende metoder til inspiration, når vi har skrivekurser med erindringer som tema. Men i naturen får vi hjælpe fra de mange naturlige virkemidler, og sanserne øger intensiteten og hukommelsen.

Det at dele sine fortællinger om dette og hint skaber ofte genkendelse eller spejling hos de andre deltagere. I en gruppe med erfaringer, som ligner hinanden, kan den slags erfaringsdelinger give en stærk samhørighed og støtte af hinanden - som en slags gruppeterapi. 

 

Halsnæs kommune hørte om projektet og kontaktede mig for at lave noget tilsvarende for pensionisterne der. 

I begge kommune blev grupperne tilbudt et 12 ugers forløb med med fællesskabsfremmende, udendørs aktiviteter i de lokale, omkringliggende naturområder sammen med mig som guide. Der blev inspireret til naturoplevelser, fysiske og mentale opgaver, og der blev guidet til fortællefællesskaber, inspireret af naturens nærvær, om emner, der lå deltagerne på sinde og kunne skabe genkendelse og fælles glæde.

 

 

Læs også om interventionsprojektet om narrativ, naturbaseret sundhedsfremme for tyrkiske kvinder med diabetes i naturen, støttet af Steno Diabetes Center Sjælland