De lyse nætter takker af
 
Den 8.8. er datoen for den sidste af årets lyse nætter.
 
Jeg plejer at fejre afslutningen på den lyse sommer, gerne med en meditation over, hvad der har været, og hvad der nu skal komme. Hvor har lyset skinnet og givet dejlige sommerglæder, og kan jeg bruge den lysenergi til at se det begyndende mørke i øjnene, når dagene bliver kortere og nætterne længere?
 
Her er et aftenbillede fra Liseleje strand i fuld blæst d. 8.8.2023. Det viser, at mørke skyer altid har mange nuancer og giver smukke, dramatiske virkninger. Vinden er voldsom og har meget forskellig virkning afhængigt af, om man vender sig den ene eller den anden retning. I medvind flyver man afsted, mens modvinden pisker i ansigtet og giver skumsprøjt og tårer i øjnene. Vindsurferne er vilde, for de har fundet koden til at bruge både mod- og medvind til at skabe energi og glæde.