Forskning
Kulturforskning om aldring, køn, familie, generationer, medier og migration
Ph.d., cand.mag., Lektor ved RUC, Forfatter, foredragsholder, skrivelærer
Faglig baggrund
Gennem mange år har jeg bidraget til samfundsdiskussionen og videnskaben med min ekspertise inden for humanistisk sundhed med særlig fokus på aldring, alderdom og ældre mennesker. Ud fra denne akse har jeg beskæftiget mig med familie, køn og generationer, sociale forhold og bolig, mobilitet og migration, samt medieforskning. Med min folkloristiske baggrund har jeg en særlig forkærlighed for fortællinger, skrivning og narrativitet, og underviser også på skrivekurser, især med erindring som tema, der også har min faglige interesse som både folklorist og aldringsforsker.
Jeg blev cand.mag. i Folkloristik og Retorik fra Københavns Universitet, 1989, var på University of Pennsylvania som visiting scholar i 1994-95 og fik en ph.d.-grad fra Etnologi på Kbh.s Universitet i 2011.
I løbet af min karriere har jeg haft kortere og længere ansættelser som underviser, forelæser og forsker ved de fleste danske universiteter og en del professionshøjskoler. Jeg har ligeledes været forsker på Dansk Gerontologisk Institut og hovedredaktør af tidsskriftet Gerontologi. Nu er jeg ansat som lektor ved Center for Sundhedsfremme på RUC og arbejder ligeledes som selvstændig i firmaet Blaakildes med konsulentopgaver, foredrag og flere andre ting.
Senest har jeg udarbejdet et forskningsprojekt om såkaldt “Grå Skilsmisse”, skilsmisser blandt mennesker over 55 år (2025), og rapporten er udgivet her. Forinden har jeg bl.a. udviklet en narrativ, naturbaseret sundhedsintervention specifikt målrettet tyrkiske kvinder med Diabetes. Projektet var finansieret af Steno Diabetes Center Sjælland og RUC og blev udarbejdet i samarbejde med min kollega, professor Karen Christensen, RUC: Se mere her
Du kan læse mere om mine publikationer, interview til pressen og foredrag
Alder er en menneskelig faktor, der i mange situationer betyder, at mennesker sætter hinanden i båse og kasser med overskrifter bestemt af vores egne og kulturens fælles fordomme. Det gælder unge såvel som gamle. På samme måde, som der findes racisme og sexisme, findes der også alderisme.
Om alderdom og aldring
Gerontologi - læren om aldring
Siden jeg begyndte i den gerontologiske branche som 29-årig, er jeg selv groet ind i emnet og forholder mig engageret til de måder, alderdom og aldring præsenteres, omtales og opfattes på i dag.
Alder er en menneskelig faktor, der i mange situationer betyder, at mennesker sætter hinanden i båse og kasser med overskrifter bestemt af vores egne og kulturens fælles fordomme. Det gælder unge såvel som gamle. På samme måde, som der findes racisme og sexisme, findes der også alderisme. Det har jeg beskæftiget mig meget med i årenes løb. I visse sammenhænge kalder jeg det også “generationisme” Læs mere i artiklen om alderisme i Tidsskriftet Viden om Aldring.
Hvis du interesserer dig for minoriteter i øvrigt, kan du også læse min artikel om ældre minoritetsældre på altinget.dk her
Nyere tekster kan du se i min publikationsliste
I 2011 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling på Afdeling for Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet: Bedstemorsnak. Et kulturanalytisk studie af ældre kvinders liv i dansk familiekultur i det 20. århundrede. Læs den her
De 7 bud om alder
Psykolog Knud Ramian, som også er redaktør af nyhedsbrevet for Foreningen til Alderens Muligheder, har i sit nyhedsbrev fra 2021 gengivet “syv bud” om alder, som jeg i 2015 blev citeret for på DR.dk, da jeg deltog som aldringsekspert i en serie om alder hele livet. (Udsendelserne kan ses samme sted). Knud Ramian skrev til mig, at han ikke havde fundet nogle bedre end disse syv råd. Glad for denne ros vil jeg bringe dem her igen:
1 Flere undersøgelser har vist, at mange ældre subjektivt synes, at de er i livets bedste alder. Med andre ord at den bedste alder er gemt til sidst. Så alderdom er nok mest skræmmende for dem, som er på vej til at blive ældre, og ikke for dem som rent faktisk er blevet ældre.
2 Jo mere vi ved om alderdom, jo mindre frygter vi det. Så yngre bør snakke med ældre for at lære, hvordan livet er som gammel. I dag taler vi mest med folk i samme alder som os selv, så vi har ikke så meget kendskab til livet i andre aldre, som man havde tidligere. Det er med til at give fordomme, og det fører til en negativ opfattelse af alderdom.
3 Husk på, at du i dag kan opføre dig som du vil, uanset hvor gammel du er. Tidligere var det forventet, at man opførte sig på en bestemt måde alt efter alder. Men den seneste tid har man fået begrebet uni-age. Det er blevet mere acceptabelt, at vi foretager os det samme og ser ens ud i alle aldre. Man kan f.eks. stå på rulleskøjter, uanset om man er barn eller pensionist
4 Lad være med at lyve om din alder. Jo mere vi lyver os yngre på grund af forfængelighed, jo mere er vi med til at gøre den store fortælling om alderdom negativ.
5 Vi skal holde op med at rose hinanden for at være unge, for sproget er med til at definere, hvordan vi tænker om alder. ”Ungdommelig” er det værste rosende ord, som man kan bruge om ældre. Og tal om ældre som alle andre. Lad være med at sige f.eks.: ”Han er 84 år, men han kan stadig svømme!” som om det er noget helt utroligt. Bare sig: ”Han er 84 år og svømmer ofte”.
6 Husk, at alder som udgangspunkt ikke er noget negativt. Det er bedre at blive 80 år end ikke at blive 80 år.
7 Mange tror, at man ikke længere har en værdi, hvis man ikke kan klare alt selv. Vi skal blive bedre til at tro på, at mennesker i alle aldre har værdi – også svækkede mennesker i alle aldre.
Her kan du læse mere om mine
Gennem mere end 30 år har jeg lyttet til ældre menneskers fortællinger og livshistorier - en kæmpe gave, som jeg er dybt taknemmelig for at have modtaget.
Om skrivekurser og erindringer
Det at udtrykke sig gennem skrift og tale har altid optaget mig. Både som modtager og afsender.
Form og indhold hænger sammen, ord og tanker, sprogleg og lytning.
Det at udtrykke sig sprogligt er i mine øjne en fantastisk, kreativ handling, som giver glæde både til den enkelte, der leger med sine udtryksmuligheder, men også er til glæde for dem, der lytter eller læser. Sprogblomster, eller det, jeg med en faglig term har kaldt kulturelle troper, besmykker vores liv, både individuelt og i fællesskab, og der kan ligge mange underforståede og spændende fortolkningsmuligheder i vores kunstneriske udtryk hver især. Inspirationen til dette blik har jeg fra sociolingvistik og ethnography of speaking, navnlig fra de amerikanske folklorister/antropologer Dell Hymes, Roger Abrahams, Dennis Tedlock og Richard Bauman.
Som folklorist bruger jeg sproget og de kulturelle troper til at aflæse og fortolke, hvad den talende mon siger og mener, dels individuelt, dels som et medlem af et kulturelt fællesskab, og som forfatter bruger jeg dem til at skabe betydning og, forhåbentlig, fornøjelse.
Ud fra mit faglige virke som aldringsforsker er det at skrive erindringer eller fortælle sine erindringer en stor og vigtig skat. Derfor har jeg i næsten alle forskningsprojekter anvendt livshistoriske interview, som giver et godt indblik i det processuelle ved livet og aldringen. Alderdom er ikke en statisk tilstand men påvirkes af tiden og det, livet har bragt med sig.
Gennem mere end 30 år har jeg på den måde lyttet til ældre menneskers fortællinger og livshistorier – en kæmpe gave, som jeg er dybt taknemmelig for at have modtaget.
Hvert enkelt menneske rummer vigtige kilder til den fælles kulturhistorie, til en slægts-og familiehistorie, og til egen historie med refleksioner om livet der var og det, der skal komme. Med den tyske filosof H-G Gadamer kan man sige, at vores historie fra fortiden (personlig såvel som fælles), altid giver os en retningspil til fremtiden.
Inden for aldringsforskningen anvender jeg en metode, der kaldes “life course” eller “livshistorisk metode”, hvor især personalhistorikere og forskere inden for narrativ teori har givet inspiration.
Andre teoretiske referencer til denne tilgang er for mig især: Tamara Hareven, Paul Ricoeur og Mikhail Bakhtin.
Du kan læse mere om dette under Formidling og Skrivekurser
Min publikationsliste kan hentes her
Du kan også klikke dig ind og se:
Bøger og rapporter
Artikler og debat.
Radioudsendelse.
Endelig kan du se mere om de foredrag, jeg tilbyder, her