Yogakurser
Aktuelle kurser sommer og efterår 2026
Naturyoga og skovbad
Naturyoga ved Fyrgården i Hundested
I samarbejde med Hundested Kunstforening og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Hver mandag morgen kl. 9.00-10.30 fra 6. juli til 3. august. Du kan købe billet her eller bare møde op. Pris inkl moms: 175 kr
Du kan også købe klippekort til alle fem gange: 775 kr. Skriv eller ring til mig.
Skovbad v. LOF Øresund
Lad sanserne føre dig, når du guides ud i naturen i et dejligt, afslappende skovbad.
Du bader ikke i vand, men i skovens skønne og rolige omgivelser.
Studier viser, at ophold i skoven kan sænke blodtrykket, nedbringe stress, styrke immunforsvaret, gavne hjerte-kar-systemet og stofskiftet, få blodsukkeret til at falde, forbedre koncentration og hukommelse, lette depression, øge smertetærsklen, give bedre søvn og mere energi.
Det foregår hhv. d. 30.august og d. 12. september i Halsnæs. Du kan vælge begge eller en af turene. Se mere hos LOF
Naturyoga ved Arresødal. Halsnæs v. LOF
Lav yoga i naturen i de smukke omgivelser ved Frederiksværk.
Fem mandage kl. 15.30-17.00 fra 9.september til 5.oktober
Naturyoga tager udgangspunkt i hatha og yin yoga med blide stræk og styrkeøvelser, altid afbalanceret med hvile og opmærksomhed på krop og sind.
Mærk, hvordan naturen giver en helt særlig effekt af at lave yoga i og med, at du deler dit åndedræt med træerne omkring dig.
Tilmeld dig her
Se flere aktiviteter nedenfor
Blid yoga
Blid yoga i Frederiksværk v. LOF
Yogadans til Torup Bevægelsesfestival
Torup Bevægelsesfestival foregår 14.-16. juli 2026 i Torup i Halsnæs. Tilmelding her
D. 15. juli kl. 16.30 – 17.30 guider jeg Yogadans.
Ved at bevæge os op gennem alle syv chakraer med forskellig dans og musik får vi ikke alene en dejlig kropsoplevelse, men motionerer også sindstilstanden. Ved yogadans bliver du rørt og berørt.
Vi afslutter med liggende afspænding til rolig musik
Ku du tænke dig et arrangement med yogadans,er du meget velkommen til at kontakte mig.
Blid yoga i Aktivitetscentret Paraplyen, Halsnæs
Vi starter sjette sæson med yoga for Paraplyens medlemmer fra 7. september og mandage frem til 7. december minus uge 42.
Det foregår I Hundested kl. 9.00-10.30 med hyggelig kaffeslabberas bagefter i cafeen, og i Frederiksværk kl. 11.30-13.00 med fælles frokost bagefter for dem, der vil være med. Henvend dig til Paraplyen, hvis du er interesseret.
Se flere aktiviteter nedenfor
Yoga for mænd
Yoga kun for mænd
I Frederiksværk hver onsdag fra 2. sept. til 2. december kl. 16.00-17.30
Er du en mand, som føler dig lidt stiv efterhånden? Det er du ikke ene om. Mange typer af arbejdsstillinger er usunde for kroppen i det lange løb, så kroppen bliver stiv og slidt.
Alle kan dyrke yoga, og på dette hold for mænd tager vi udgangspunkt i deltagernes niveau. Nybegyndere er meget velkomne, og du vil ikke blive udsat for udfordrende stillinger eller præstationskrav. I stedet arbejder vi med småbitte skridt på at gøre kroppen og sindet mere fleksibelt.
Tilmelding hos LOF
Se flere aktiviteter nedenfor
Yoga for familier i Hundested
Familieyoga – for børn med (bedste)forældre
Otte mandage kl. 14.15.-15.00 i Gubben, Hundested. Fra mandag d. 19.oktober
Kom og lav sjov yoga med dit barn eller barnebarn. Børn elsker at bevæge sig, og du vil også mærke, hvor sjovt det er at lave fri yoga sammen.
Tilmelding hos Hundested Aftenskole
Vi laver børnevenlig, legende yoga, hvor du og dit barn/barnebarn sammen laver yogainspirerede åndedrætsøvelser og bevægelse. Vi udfordrer kroppen, balancen og træner også fokus og ro, som børnene kan have rigtig god brug for midt i en ofte hektisk hverdag med mange indtryk og krav.
Det foregår som en leg i 35 minutter efterfulgt af afslapning og en guidet afspænding i 10 minutter. Barn og voksen skal bruge hver sin yogamåtte og gerne et tæppe til afslapning til sidst.
Kurset henvender sig til børn i alderen fra 5 til 10 år med en voksen forælder eller bedsteforælder. Der kan komme lidt tempo på, og børn og voksne har ikke nødvendigvis samme fleksibilitet eller proportioner, men alle skal kunne være med, og der tages hensyn til både børn og voksne.
Se flere aktiviteter nedenfor
Godnatyoga i Ørby
Trænger du til ro og afspænding inden sovetid?
På dette aftenhold laver vi blide yogastræk, åndedrætsøvelser og dybdeafspænding i mindst 20 minutter for at afslutte dagen med at lade krop og sind falde til ro og give plads til en dejlig nattesøvn.
Yogaen tager udgangspunkt i hatha, yin og chakrer. Efter en times yoga går du hjem i en dejlig, let tilstand, som bereder dig til en god nat.
Tilmeld dig ved at skrive til mig: al@blaakildes.net
Vi mødes i smukke omgivelser i Ørby hver onsdag aften kl. 20.30-21.30. fra 2. september til 7. oktober 2026, begge dage inklusive.
Intropris inkl. moms for alle seks gange: 750 kr.
Der er skrivekursus i samme hus inden yogatimen. Det foregår kl. 18.15-20.15.
Hvis du har lyst at deltage i begge forløb, får du rabat på 100 kr. pr. kursus, altså en samlet pris på 1300 kr. inkl. moms for seks gange med både skrivekursus og Godnat-Yoga.
